Den sidste skjorte har sit afsæt i en tidligere tradition af lig-skjorter. Lig-skjorten havde man liggende hjemme, så man kunne blive klædt på, når døden indtraf. Der blev i øvrigt lagt fra til begravelsen hele livet, og man syede sine ligklæder mens man var ung. I dag opleves døden ofte gennem andre. Før eller siden kommer vi tæt på døden og først her, bliver mange mindet om egen dødelighed. På den ene side er der et ubehag ved tanken om, og en omgivende kultur der ønsker, at bevæge sig væk og videre. På den anden side bliver vi mindet om hvor sårbart, men også hvor kostbart livet er. Withinlife håber på en større omhyggelighed både i vores nuværende nærvær med andre, men også med fremtid og de efterlevende i sigte.
- Withinlife ønsker en give en større indsigt i hvad der sker, når nogen dør. Med det første produkt Den sidste skjorte kan du træffe den første beslutning som de efterlevende ellers skulle have taget nemlig: ”Hvad skal afdøde have på”. Vores ønske er, at skjorten bliver indkøbt af os selv i livet, i erkendelse af at vi en dag skal dø, men også som en erkendelighed til vores efterlevende. Sommetider er det lettere at træffe svære beslutninger mens vi har det godt. Det kan være langt sværere når vores elskede står overfor eller midt i det. Den sidste skjorte er en kærlighedserklæring til dem vi elsker.
- Withinlife ønsker at øge bevidstheden om livet og dødens ufravigelige samhørighed. Øver vi os i at blive mere fortrolige med vores egen dødelighed, bliver vi også bedre til at imødekomme andre, der har haft døden tæt på. Sammen kan vi skabe et sprog og en mere fredfyldt forståelse, mens vi stadig er i livet og livet får måske den merværdi, som de der har været tæt på døden ofte tillægger det. Den sidste skjorte er næstekærlighed.
- Withinlife sætter spørgsmålstegn til den måde, vi skaber og faciliterer begravelser på i dag. Hvordan vi forbruger materialer i kister, bårebuketter, urner, der med meget kort levetid bliver et smukt symbol, men også en streg i klimaregnskabet. Vi mener derfor, at vi bør tage begravelsesritualerne op til overvejelse og gentænke om måden vi gennemfører begravelser på i dag også er måden vi skal gennemføre begravelser på i morgen. Sammen kan vi måske udvikle nye ritualer, andre og mere bæredygtige måder, at give livet videre på. Den sidste skjorte er rettidig omhu.